Metakognitiv terapi er en evidensbaseret og effektfuld terapiform der kan hjælpe på tværs af diagnoser, da det vi arbejder med er håndtering af tankerne og overtænkningen der er fælles for mange forskellige diagnoser og stress-tilstande.
Metakognitiv terapi arbejder ikke med tanke-indhold, og er derfor både skånsomt og effektivt, da vi primært arbejder med måden du tænker. Fokus er på, hvor meget tid og opmærksomhed du bruger på negative tanker, og hvorfor du behandle dine tanker, som du gør. Du får konkrete redskaber til at håndtere negative tanker/overtænkning og alt det fører med af stresssymptomer, angst, søvnløshed, lavt selvværd m.m.
Jeg kan hjælpe med viden og metoder tilpasset dig og din situation, så du lærer hvordan du takler overtænkning og evner at minimere din stress, angst eller det der giver dig bekymringer.
Folk der oplever psykisk mistrivsel fx:
Symptomer på stress, Depression, Eksamensangst, Generaliseret angstlidelse (GAD), Helbredsangst, Social angst (SAD), Posttraumatisk stress-tilstand (PTSD), Blandede diagnoser, lavt selvværd, overtænkning m.m.
"For nogle år siden spurgte jeg her til måder at få hjælp mod højdeskræk.
Der kom mange gode bud. Men jeg gjorde ikke noget. Det var overvældende at vælge. Og hvad nu hvis det ikke virkede? Så jeg gjorde ikke noget ved den højdeskræk, som er blevet værre og værre med årene.
Eller jeg gjorde noget. Jeg blev mere og mere vred. Det er jo noget pjat. Det er jo ikke noget at være bange for. Vel?!?
Men jeg blev også mere og mere bange. Og det blev mere og mere hæmmende. Jeg dodgede hver gang familien talte om tur til Skovtårnet.
Men så ... så mødte jeg Ditte, som er metakognitiv coach.
Jeg er ret nysgerrig på den terapiform, for alt med hjernemønstre synes jeg, er ret spændende.
Jeg vidste fx at jeg ikke ville prøve hypnose mod højdeskrækken. Jeg ville gerne lære at håndtere den. Og så kastede jeg mig i armene på Ditte.
Det har været en ret syret rejse so far. Det er gået op for mig, hvor styrende den skræk har været. Og skrækken for skrækken. Jeg har brugt vanvittigt meget kapacitet mentalt og følelsesmæssigt. Endda fysisk.
Værktøjerne er enkle. Metoden giver enormt meget mening for mig. Ikke noget med at gemme fobien væk, men både rumme den, håndtere den og finde på noget andet at beskæftige min hjerne med.
Jeg tror ikke, jeg er nem at have i terapi, for jeg lurer ret hurtigt, hvad der er det rigtige at sige, men Ditte kalder mig ud. På den gode måde! Og jeg har flyttet mig helt enormt - også bogstaveligt talt - på ind til videre 3 gange. Og i dag slap jeg skrækken for skrækken. Det var så stor en lettelse at jeg spontant begyndte at græde (og græder igen nu ved at nævne det).
Der er intet nemt ved det, men det giver mening i og for min hjerne.
I dag skulle jeg skrive triggerord på noget gennemsigtigt, så jeg kunne se verden igennem angsten (og ikke kun se angsten). Og så skulle jeg skrive ord af hvert bogstav på det største triggerord.
Det blev på mit kaffeglas.
Om jeg nogensinde kommer op i Skovtårnet ved jeg ikke, men jeg har allerede klaret nogle ret vilde (for mig) steder."
[ - Ditte Wiese, klient ]
PS Jeg har tavshedspligt og deler ikke hvad der sker i terapi-rummet eller sessioner med nogen. Jeg har dog fået lov at låne denne fortælling, som min klient selv har ønsket at dele og tagge mig i, på sociale medier. Det gør jeg for at give indblik i, hvad den metakognitive terapi konkret kan, på få sessioner.
Metakognitiv terapi (MCT) er en ny evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode til behandling af psykiske lidelser som stress, angst og depression. Den metakognitive terapeut bestræber sig på at fjerne tidskrævende bekymringer og grublerier ved at udvikle nye måder, du kan forholde dig til negative tanker på.
Metoden er udviklet af Dr. Adrian Wells, og har de senere år vundet indpas flere og flere steder, både i terapeutiske, men også forebyggende og trivselsfremmende sammenhænge. Metoden anvendes i dag til både børn, unge og voksne. Metoden baseres på forskning omkring det faktum, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste og deprimerede, men snarere den tid vi bruger på at bearbejde og bekymre os om de negative tanker.
I fagsproget kaldes dette begreb for det kognitive opmærksomhedssyndrom CAS (Cognitive Attentional Syndrome).
Læs mere her: https://www.neokognitivtinstitut.dk/viden-om/metakognitiv-terapi/forskning/
https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/terapiretninger/metakognitiv-terapi